---
title: Skattefri virksomhedsomdannelse – skift til ApS
description: Der er to måder at gå fra enkeltmandsvirksomhed til ApS – en rigtig og en forkert. Vi giver dig forskellen i dette indlæg.
---

# Skattefri virksomhedsomdannelse

## Fra enkeltmandsvirksomhed til et selskab

Du kan omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et selskab på to måder: Den rigtige og den forkerte. Du må ikke bare lukke din personligt ejede virksomhed og så oprette et anpartsselskab, der kører dine aktiviteter videre. Dvs. du må godt, men det kan betyde, at SKAT på et senere tidspunkt kommer og beskatter din lukning, da de betragter lukningen som et salg til et selskab.

## Hvis du bare lukker din enkeltmandsvirksomhed, bliver du beskattet

Hvis man ikke lige kender Lov om skattefri virksomhedsomdannelse, vil det være naturligt bare at afmelde sin enkelmandsvirksomhed på Virk.dk og derefter oprette et anpartsselskab, hvor ens firma så kører videre.

**[SKAT](http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2047507)** tolker bare denne transaktion sådan, at du har solgt din enkelmandsvirksomhed til dit nye selskab. Det betyder, at hvis du har solgt din personligt ejede virksomhed til et anpartsselskab – som er en selvstændig juridisk enhed – har du som person haft en indkomst. Og den indkomst skal beskattes.

## Hjælp til skattefri virksomhedsomdannelse

For at undgå at komme til at betale personskat, når du sælger din enkelmandsvirksomhed, skal du samarbejde med en [**advokat**](https://startupsvar.dk/efter-start/jura-og-din-virksomhed/om-at-bruge-en-advokat?hsLang=da) og en [**revisor**](https://startupsvar.dk/efter-start/personen-bag-virksomheden/statsautoriseret-eller-registreret-revisor?hsLang=da).

En revisor skal værdisætte din virksomhed, og sammen med en advokat skal du oprette et selskab inden for de første fem måneder af et nyt år.

Gør du det på denne måde, slipper du for at blive personbeskattet af den værdi, som din enkelmandsvirksomhed måtte have på salgstidspunktet. Det er det, der kaldes Lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

## Hvorfor lave en virksomhedsomdannelse og skifte fra enkeltmandsvirksomhed til ApS?

Der kan være flere grunde til, at du ønsker at ændre din[ **virksomhedsform** ](https://startupsvar.dk/foer-start/registrering-af-virksomhed/valg-af-virksomhedsform?hsLang=da)fra en enkeltmandsvirksomhed til et [**anpartsselskab**](https://startupsvar.dk/efter-start/jura-og-din-virksomhed/anpartsselskab?hsLang=da). Det kunne f.eks. være følgende:

- Du skal have en **[partner ind i virksomheden](https://startupsvar.dk/efter-start/jura-og-din-virksomhed/ejeraftale?hsLang=da)**
- Du begynder at involvere dig i risikobetonede aktiviteter
- Du skal samarbejde om risikobetonede projekter med anden part
- Du tænker på muligt generationsskifte
- Der er mulighed for, at du bliver opkøbt af et andet firma
- Du kan tjene så mange penge, at et [**holdingselskab**](https://startupsvar.dk/efter-start/jura-og-din-virksomhed/holdingselskab?hsLang=da) er et godt bud på at undgå at betale personskat

![FS-bannerannonce-2-395x329 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-395x329%20aar%202023.gif)

[![FS-bannerannonce-2-1440x440 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-1440x440%20aar%202023.gif) ](https://www.frie.dk/selvstaendig/forening/?hsLang=da)

> *Hellere eje 25% af en succes, end at eje 100% af en fiasko*

Jesper Buch,

dansk iværksætter