Bogføringsprogram

Sådan bruger du et bogføringsprogram

De, der vælger selv at udføre deres bogføring, anvender i dag en eller anden form for IT-baseret løsning.

Bogføringsprogrammer/regnskabsprogrammer kan downloades til din computer, eller du kan købe adgang til et online program.

Online bogføringsprogram

Langt de fleste bogføringsprogrammer ligger i dag online. Det betyder, at man køber abonnement til et regnskabsprogram, som man får adgang til via en browser og ligger på en server i skyen – en cloud-baseret løsning.  At programmet bruges i en browser betyder, at det fungerer lige godt til MAC og PC.

Både du og en evt. revisor kan dermed altid få adgang til dine regnskabsoplysninger, så længe der er internetadgang. Du skal bare indscanne dine bilag, som så arkiveres i skyen. Du betaler et månedligt beløb på 100-200 kr. for at få adgang til dit online bogføringsprogram.

Download bogføringsprogram på computer

Hvis du ikke ønsker at have et online regnskabsprogram og betale en månedlig ydelse, kan du købe et program og installere det på din computer. Bogføringsprogrammet fungerer som et online program, men er altså installeret på din computer. Der er dog ikke mange systemer tilbage, som man kan downloade.

Grundlæggende bogføringsregler

Det ikke er nok at vide noget om IT for at kunne bogføre ved hjælp af digitale bogføringsprogrammer. Det er vigtigt at kende de grundlæggende bogføringsregler.

Uanset hvor avancerede og brugervenlige dagens bogføringsprogrammer måtte være, er det et faktum, at den, der ikke er i stand til at lave et bogholderi på gammeldags maner, næppe slipper godt fra det, uanset om det foregår digitalt.

Uvurderlig hjælp til bogføring

Kender man de bogføringsmæssige grundprincipper, er et hensigtsmæssigt bogføringsprogram en uvurderlig hjælp til at effektivisere den daglige bogføring. Og de digitale værktøjer er i dag så billige, at der kun skal et beskedent behov til for at retfærdiggøre den nødvendige investering.

Hvilket bogføringsprogram skal jeg købe?

Der findes adskillige bogføringsprogrammer på markedet, og der kommer jævnligt nye til, samt nye versioner af eksisterende programmer. 

Det er derfor vanskeligt at pege på et program frem for andre. Tag evt. kontakt til andre virksomhedsejere og spørg om deres erfaringer med specifikke bogføringsprogrammer.

Hjælp fra revisor til bogføring

Hvis du beslutter dig for at bruge en revisor eller bogføringsbureau til at lave dit regnskab, skal du ikke selv købe et program. Revisor har sit eget program, som han bruger til registrering af dine bilag.

EF-RB-932767656
Erfarne iværksættere ved at overraskelser ikke er afvigelser på vejen frem. Det er normen.
Saras D. Saravethy,
professor i entrepreneurskab