Trin9: Virksomhedens mission
- Forretningsplan
- Forretningsplan i 9 enkle trin
- Forretningsplan trin 9 - Virksomhedens mission
- Forretningsplan
- Forretningsplan i 9 enkle trin
- Forretningsplan trin 9 - Virksomhedens mission
I dette punkt i forretningsplanen skal du:
Beskrive den overordnede idé med at starte din virksomhed. Sætte dig mål for, hvor du vil hen med din virksomhed. Hvis du i din forretningsplan kan fremlægge en klar mission for, hvorfor du starter virksomhed, er det flot. Det er dog de færreste iværksættere, der kan det.
Din mission – hvad bygger din virksomhed på?
Virksomhedens mission eller idégrundlag er det fundament, resten af virksomheden skal bygges på. Hvis du kan finde så god en mission, at den kan vise dig vejen og give dig styrke, når dagligdagens problemer tager fat, er du kommet langt. Din mission er din ledestjerne. Når du er lidt træt af din tilværelse som selvstændig, retter du blikket mod din ledestjerne og siger, ”Ja, det er derfor, jeg gør det”. Det giver ny energi.
Eksempler på ledestjerner
- Jeg elsker at gøre kvinder smukke (en kosmetolog)
- Vi vil revolutionere måden, man udfører småbetaling på nettet (softwareudvikler)
- Perfekte oversættelser gør mig glad (oversætterbureau)
- Få det meste ud af eksisterende vindmøller (ingeniørfirma, der optimerer vindmølle performance)
- Enthusiast and happiest man alive (iværksætterkonsulent Lasse Chor)
Socialøkonomisk virksomhed
Hvor en iværksætters mission i begyndelsen ofte vil være ”at få det her til at virke og kunne tjene penge på det”, er der et anderledes fokus på missionen hos socialøkonomiske virksomheder.
Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Denne type virksomheder starter med at formulere en mission og må derefter finde en løsning på at kombinere virksomhed og mission.
Eksempler på mission for socialøkonomiske virksomheder
Vi laver mad af høj kvalitet og skaber beskæftigelse for døve. Gennem mode, kunst og kulturelle kampagner skaffer foreningen midler til støtteprojekter, der hjælper ofre for Human Trafficking til at opretholde et værdigt liv.
Baisikeli is a privately held company dedicated to improving life conditions and enhancing low-cost mobility of the poorest people in the world.
BEVAR beskæftiger sig med at bevare ved at genbruge og genskabe.
Blindes Arbejde fra 1929 skaber beskæftigelse for blinde og svagtseende på særlige og ordinære vilkår inden for håndværk, IT samt salg og markedsføring.
EmpowerMen er en organisation, der skal skabe lokale, selvfinansierede krisetilbud til mænd.
Brug SWOT som redskab
For at finde ud af hvad du og din virksomhed faktisk er gode til, og hvad I er mindre gode til, kan du lave en SWOT-analyse. Den er et godt redskab, når du skal finde virksomhedens mission og arbejdsgrundlag.
Virksomhedens mission
Virksomhedens mission er lidt mere end blot at sælge "gode øl" eller "velfungerende relationsdatabaser". Vi skal op i de højere luftlag for at finde en virksomheds eksistensberettigelse eller mission.
Det er vigtigt at arbejde sig ind bag det umiddelbare produkt eller ydelse for at se, hvilke menneskelige, kommercielle eller samfundsmæssige behov ens virksomhed opfylder.
Eksempler på missioner
Tjenere kunne f.eks. ønske at åbne en sportsbar og cafe, hvis mission er ”at sørge for, at kunderne får reel underholdning og gode oplevelser, når de bruger deres fritid der”.
Den IT-uddannede kan i stedet for at lave en virksomhed, der sælger relationsdatabaser, starte et firma, hvis mission er at ”udvikle, implementere og servicere mindre virksomheders administrative software, så den kan udnytte de nye muligheder i e-business samfundet”.
Hvad er din virksomheds mission?
Sæt målbare mål
Faren ved at arbejde med de mere højtflyvende tanker er, at man ikke får sat sig nogle målbare mål for virksomheden. De bløde målsætninger kan være nemmere at snakke sig ud af eller glemme.
Dette er ikke tilfældet for de målbare mål. Der kan være mange målbare mål, man kan sætte op:
Inden udgangen af året skal der være fem hovedkunder, som leverer 60% af omsætningen
Mindst ét nyt produkt skal udvikles hvert år
Omsætningen skal efter to år runde en million kroner
Ejer skal have mindst to måneders ferie pr. år
Dækningsgraden skal være på min. 80%
Overskuddet skal inden tre år være på min. 15% af omsætningen
Hvilke mål vil du sætte dig?
Download forretningsplan
Gå til download forretningsplan og find skabeloner til budgetter og forretningsplan.
Del åbent og tal med folk om din idé. Brug deres mangel på interesse eller tvivl som brændstof til din motivation for at handle.