Skatteregnskab
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Skatteregnskab
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Skatteregnskab
Et overblik over virksomhedens drift
Skatteregnskabet er det regnskab, SKAT bruger til at udregne den skat, du som indehaver af en personligt ejet virksomhed skal betale.
Når man som iværksætter taler om regnskab, tænker de fleste på regnskabet til skattevæsenet, selv om banken og eventuelt andre også skal se regnskabet.
Regnskabet bruger man også selv til at få et overordnet overblik over virksomhedens drift.
-
Udvidet selvangivelse for erhvervsdrivende
Alle danske skattepligtige får i slutningen af marts eller i begyndelsen af april på www.skat.dk adgang til en "Selvangivelse" fra skattevæsenet.
Lønmodtagere og alle andre borgere får adgang til en "almindelig" selvangivelse, mens selvstændige får en udvidet selvangivelse – hvor du "selv skal angive" tal fra virksomhedens regnskab.
-
Udvidet selvangivelse skal altid indsendes
En vigtig forskel på de to typer selvangivelse er, at man ved den almindelige selvangivelse kun skal udfylde og acceptere den, hvis man har ændringer til de tal, der er fortrykt fra skattevæsenets side. En udvidet selvangivelse skal derimod altid udfyldes og indsendes.
Fristen for indsendelse af en udvidet selvangivelse er den 1. juli, altså 6 måneder efter skatteårets udløb. -
Tast-selv selvangivelse
Selvangivelsen udfyldes online på www.skat.dk. Det kræver en digital signatur.
Har du en revisor til at hjælpe dig, vil han normalt ordne selvangivelsen for dig.
-
Regnskabet skal ikke længere vedlægges selvangivelsen
Man skal ikke aflevere skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Kun hvis skattevæsenet senere indkalder regnskabet, skal det afleveres.
Man skal dog stadig som før lave et skatteregnskab. Man skal blot selv opbevare det, indtil skattevæsenet eventuelt skal bruge det.
-
Skatteregnskab kort
Der findes en lang række detailregler omkring skatteregnskabet. Disse regler gør, at regnskabet i nogle tilfælde kan være meget kompliceret, mens det i andre tilfælde kan være relativt enkelt.
I de simpleste tilfælde består skatteregnskabet af tre ting:- Opgørelse af indtægter og udgifter for kalenderåret (indkomståret), samt nettoresultatet.
- Opgørelse af aktiver og passiver, dels ved årets start, dels ved årets slutning. Både virksomhedens og indehaverens private formueforhold bør medtages.
- Opgørelse af en såkaldt kapitalforklaring, der bl.a. viser, hvilket privatforbrug den indkomst, der fremgår af regnskabet, giver plads til.
Kapitalforklaringen er ofte den regnskabsteknisk set vanskeligste af de tre opgørelser. Kapitalforklaringen var tidligere en obligatorisk del af regnskabet, men er i dag som oftest frivillig.
-
Hvordan regner man skatten som selvstændig ud?
Som hovedregel – og lettere forenklet – kan man sige, at skatten af en indtægt tjent ved selvstændig virksomhed er den samme som skatten af det samme beløb tjent som lønindtægt.
Der er vel at mærke tale om nettoindtægt, d.v.s. at alle omkostninger ved virksomheden trækkes fra omsætningen, før skatten beregnes.
-
Revisorbistand til skatteregnskab kan være en god idé
Da skatteregnskabet altså kan være kompliceret, vælger de fleste selvstændige erhvervsdrivende at lade en revisor udarbejde årsregnskabet – også selv om der ikke fra skattevæsenet eller andre myndigheder er formelt krav herom.
Særligt i opstartsåret kan det være en god idé at have revisorhjælp, hvis man ikke selv fagligt er "på hjemmebane" med regnskabsforhold. Efterfølgende vælger de fleste fortsat at lade en revisor ordne regnskabet og andre skatteforhold.
Nogle vælger imidlertid efter et par år at spare pengene til revisor og forsøger at lave regnskabet selv. Har man lidt forstand på regnskabsforhold, kan dette da også være en overkommelig opgave.
If you sit back and wait for someone else to be ready, you will spend half your life doing nothing.