Topskat som selvstændig
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Topskat som selvstændig
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Topskat som selvstændig
Topskat er en ekstra skat på 15 %
Betaler du topskat som selvstændig, er du en dygtig virksomhedsejer. Du har dog mulighed for ikke at betale topskat som selvstændig
Topskat er en ekstra skat på 15 %, der bliver lagt på toppen af den personlige skattepligtige indkomst, som ligger over 544.800 (i 2021), efter arbejdsmarkedsbidrag på 8 % er trukket fra.
-
Mindske din topskat
De fleste selvstændige ønsker at undgå at betale topskat, og der er da også flere muligheder for at kanalisere virksomhedens overskud andre steder hen end til den skattepligtige indkomst.
-
Topskat i enkeltmandsvirksomhed
Som udgangspunkt er overskud i en enkeltmandsvirksomhed indehaverens løn. Er der et overskud på 700.000 kr., er ejerens løn på 700.000 kr., og der skal betales topskat af 99.200 kr.
Udregning af topskat ser således ud:
700.000 - 8 % arbejdsmarkedsbidrag = 644.000 Topskattegrænse - 544.800 Topskat beskatningsgrundlag: 644.000 - 544.800. = 99.200 Topskat 15 % af 99.200 = 14.880 Hvis du ikke vil betale topskat, skal du altså mindske dit overskud med ca. 99.200 kr. Det kan bl.a. gøres på følgende måder:
1) Investering i nye maskiner og forbedringer af virksomheden for mindst 99.200 kr. Herved bliver overskuddet mindre, men virksomheden mere værdifuld.2) Benytte dig af virksomhedsskatteordningen, som gør det muligt at lade de 99.200 blive i virksomheden og kun betale 22 % selskabsskat af pengene.
Du må i løbet af året ikke have hævet mere end 544.800 + arbejdsmarkedsbidrag for at kunne udnytte den mulighed.
-
Topskat som ansat i eget selskab
Ejer du f.eks. et anpartsselskab, er du ansat af selskabet og får udbetalt almindelig løn. Som ejer kan du selv beslutte din løn – dog skal selskabet tjene penge nok til at dække din løn.
Du kan beslutte, at du kun vil have udbetalt løn op til topskatgrænsen og så finde andre mindre skattekrævende måder at placere selskabets overskud på. Som ejer af selskabet kan du overføre selskabets overskud til dit holdingselskab og kun betale 22 % selskabsskat.
-
Topskat som person
Hvis man kun kigger på dig som person med en løn, der udløser topskat, kan du som person gøre flere ting, som kan mindske topskatten.
De værktøjer, du kan arbejde med, er:- Pension – ratepension og livrente
- Købe K/S anparter
- Køb af forældrelejlighed
-
Brug revisor til at hjælpe med topskat
Når du er kommet i den fantastiske situation, at du skal til at betale topskat, kan du kontakte en revisor og få ham til at hjælpe med at finde den bedste ordning for dig.
Ud over de muligheder, vi har nævnt ovenfor, kan der være flere ordninger at kigge på, afhængig af din private situation.
Lad ikke nogens mening om dig blive din virkelighed.