---
title: 3 budgetskabeloner – likviditet, drift og etablering
description: Få en gratis skabelon til at lave driftsbudget, etableringsbudget og likviditetsbudget. Vi har lavet dem for dig, så du sparer en masse arbejde.
---

# 3 vigtige skabeloner til budget

## Hvor mange penge skal der til for at starte og drive en virksomhed

Ved hjælp af 3 budgetskabeloner kan du beregne, hvor stort et behov for penge der kræves for at starte og drive en virksomhed. Budgetter viser ikke fakta. De viser derimod din bedste vurdering af, hvad virksomheden vil have af indtægter og udgifter. 

## Dine tal til budgettet kan bygge på:

- Konkret viden om den enkelte udgift – en stol koster 560 kr., som set i et katalog
- Antagelser og erfaring – telefonabonnement koster 4.500 pr år, da det er mit nuværende forbrug
- Rene gæt – 500 mennesker vil købe mit produkt, men jeg har ikke solgt noget endnu

Jo mere konkrete dine tal er, jo mere virkelighedstro vil dit budget blive.<https://startupsvar.dk/efter-start/oeg-dit-overskud/likviditet?hsLang=da>

## Budgetskabelon til hver type budget

Som udgangspunkt skal du udarbejde/bruge 3 budgetskabeloner:

- #### Etableringsbudget/startbudget
  
  For at finde ud af hvilke omkostninger der er nødvendige og hensigtsmæssige at afholde, inden virksomheden starter, skal du bruge en budgetskabelon til et [**startbudget**](https://startupsvar.dk/foer-start/finansiering/etableringsbudget?hsLang=da).
  
  Startbudgettet er en oversigt over de omkostninger, der vil være, før du du kan invitere kunder indenfor i din virksomhed og få nogle indtægter.
- #### Driftsbudget
  
  **[Driftsbudget](https://startupsvar.dk/foer-start/finansiering/beskrivelse-af-driftsbudget?hsLang=da)** bruges til at finde ud af, hvilke løbende omkostninger der er forbundet med at drive virksomheden, og hvilken omsætning der forventes at være i den nye virksomhed.
- #### Likviditetsbudget
  
  Et [**likviditetsbudget**](https://startupsvar.dk/foer-start/finansiering/likviditetsbudget?hsLang=da) er en kronologisk oversigt over forventede ind- og udbetalinger i virksomheden over en given periode – ofte pr. måned.
  
  En budgetskabelon til likviditetsbudgettet viser, hvor mange penge der står på din bankkonto på et givet tidspunkt, fx ved udgangen af en måned. 
  
  Hvis der er minus, kan du ikke betale til telefon, moms eller andre udgifter, der skal betales den første i måneden. Er der ingen penge på din bankkonto, må du låne nogle penge eller skylde dine kreditorer penge.
  
  Ofte vil det være en revisor eller banken, der udregner dit[ **behov for likviditet.**](https://startupsvar.dk/efter-start/oeg-dit-overskud/likviditet?hsLang=da)

## Styr virksomheden med budgetter

Når du har budgetter, som viser dine forventninger til økonomien i din virksomhed, har du mulighed for at følge med i, hvordan virkeligheden ser ud i forhold til, hvad du har forventet. Det kan du gøre ved at sammenligne budgetterne med dit [**regnskab**](https://startupsvar.dk/foer-start/administration/balance-i-regnskab?hsLang=da).

Du kan hele tiden se, om det går som forventet. Er du bagud/forud for de budgetter, der er udarbejdet? Du får dermed mulighed for at gribe ind, ændre beslutninger eller [**iværksætte nye handlinger i virksomheden**](https://startupsvar.dk/efter-start/oeg-dit-overskud/faa-et-stoerre-overskud?hsLang=da) som følge af en ændret økonomisk situation.

![FS-RV-1332650436](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Billeder%20og%20annoncer/F%C3%B8r%20start/FS%20Registrering%20af%20virksomhed/FS-RV-1332650436.jpg)

![FS-bannerannonce-2-395x329 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-395x329%20aar%202023.gif)

[![FS-bannerannonce-2-1440x440 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-1440x440%20aar%202023.gif) ](https://www.frie.dk/selvstaendig/forening/?hsLang=da)

> *Fejl slår tabere ud, fejl inspirerer vinderne.*

Robert T. Kiyosaki

amerikansk forretningsmand