Personlig skat og virksomhedsskat

Betal skat af dit overskud

Har du en enkeltmandsvirksomhed, skal du betale skat af dit overskud i virksomheden. Den skat, du skal betale af dit overskud på fx 300.000 kr., vil være den samme skat, som du skal betale, hvis du har tjent 300.000 i et almindeligt lønmodtagerjob.

Skat hvis du ejer et selskab

Har du oprettet et selskab eller anpartsselskab, vil det fungere som en selvstændig juridisk enhed. Du vil som ejer af selskabet sandsynligvis ansætte dig selv, og selskabet vil udbetale dig løn – på lige fod med evt. andre ansatte. 

Dit selskab skal tilbageholde den skat, du som ansat skal betale. Selskabet skal så senere indbetale din skat til SKAT.

Er der overskud i selve selskabet – efter der er udbetalt løn til dig som direktør – skal selskabet betale 22 % i virksomhedsskat af overskuddet.

Når du skal udbetale løn til dig selv fra dit selskab, skal du have hjælp fra et lønadministrationssystem.

Indberette forventet overskud til SKAT som virksomhedsejer

Som lønmodtager har man en fast indtægt, og din arbejdsgiver indberetter din løn til SKAT. Når du starter virksomhed, ved SKAT ikke, hvor meget du tjener.

Derfor skal du på din forskudsregistrering på SKATs hjemmeside indtaste, hvor mange penge du forventer at tjene i det indeværende år. SKAT vil så beregne din skat og sende dig indbetalingskort på beløbet.

Når året er omme, og du med sikkerhed ved, hvor meget du har tjent, vil du så få penge tilbage, hvis du har betalt for meget i skat – eller få "skattesmæk", hvis du har været så dygtig, at du har tjent mere, end du forventede.

Skat af lille firma med lille overskud

Har du et lille firma ved siden af dit fuldtidsarbejde, og kan du forudse et overskud på måske 5-6.000 kr., behøver du ikke at ændre din forskudsopgørelse. Du kan vente med at fortælle SKAT om dit overskud, til du udfylder din selvangivelse i starten af det nye år. 

Du skal dog være sikker på, at du har gemt nogle penge, så du kan betale den ekstra skat.

 

FS-M-915253912

Udvidet selvangivelse til at indberette resultat

Når regnskabsåret for din virksomhed er ovre, ved du fra dit regnskab, hvor stort dit overskud er. Dette overskud skal du indberette på din udvidede selvangivelse, som du får adgang til på SKATs hjemmeside i starten af det nye år. Ud fra denne oplysning vil SKAT så beregne den skat, du skal betale.

Et årsregnskab kunne se sådan ud for hhv. en brugskunstbutik og en konsulent:

  Butik Konsulent 
 Salg/omsætning (excl. moms) 700.000 250.000 
 - Vareforbrug/
 direkte omkostninger
300.000
 = Bruttofortjeneste/
 dækningsbidrag 
400.000 250.000 
 - Faste omkostninger   190.000 45.000 
 - Renter  9.000 1.000 
 - Afskrivninger  0
 = Overskud (din løn som du
 skal betale skat af)
201.000 204.000 

 

Skal du betale topskat?

Tjener du gode penge, skal du betale topskat. Læs, hvordan du minimerer din topskat.

Revisor kan hjælpe med at minimere din skat

Hvis du har en omsætning, udgifter og et overskud af en vis størrelse, kan f.eks. en statsautoriseret revisor hjælpe med, at du ikke kommer til at betale mere i skat, end du behøver.

Få gratis tilbud fra tre revisorer

Men hvor finder du den bedste og billigste revisor eller bogføringsfirma? Prøv hjemmesiden Ageras, eller brug nedenstående skabelon til hurtigt at få tre tilbud på en revisor eller bogføringsfirma.

Når et paradime oplever for mange løse ender, er det tiden, at iværksættere slår til.
Søren Hougaard
Iværksætterheld