Forventet indkomst og skat
- Før start
- Administration
- Forventet indkomst og skat
- Før start
- Administration
- Forventet indkomst og skat
Hvad er en forskudsopgørelse?
Forskudsopgørelse som selvstændig er forbundet med stor usikkerhed, da indkomsten er svær at forudsige. Forskudsopgørelsen er en form for regneark, der ligger på SKATs hjemmeside og indeholder økonomiske oplysninger om dig. Oplysninger kan være kommet automatisk fra f.eks. din bank, A-kasse eller arbejdsgiver.
Du kan selv fodre opgørelsen med oplysninger ved at indtaste dine egne tal på SKATs hjemmeside.Beløbene på forskudsopgørelsen danner grundlag for den skat, du skal betale. Forskudsopgørelsen udregner skatteprocent og skattefradrag. Hvis tallene på forskudsopgørelsen ikke er korrekte, betaler du for lidt eller for meget i skat. Det betyder, at du senere får en opkrævning eller penge tilbage i skat.
Forskudsopgørelse som indehaver
Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, skal din indkomstskat beregnes af virksomhedens overskud. Først på året ved du ikke, hvor stort et overskud du får, og det er derfor svært at indberette et beløb korrekt til forskudsopgørelsen. Er din virksomhed helt ny, er det næsten umuligt at ramme det korrekte beløb. I det tilfælde må du tage udgangspunkt i dit driftsbudget. Har virksomheden et par år på bagen, har du noget historik at forholde dig til. Det gør det lidt nemmere at forudsige dit overskud.
Forskudsopgørelse som indehaver
Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, skal din indkomstskat beregnes af virksomhedens overskud. Først på året ved du ikke, hvor stort et overskud du får, og det er derfor svært at indberette et beløb korrekt til forskudsopgørelsen.
Er din virksomhed helt ny, er det næsten umuligt at ramme det korrekte beløb. I det tilfælde må du tage udgangspunkt i dit driftsbudget.
Har virksomheden et par år på bagen, har du noget historik at forholde dig til. Det gør det lidt nemmere at forudsige dit overskud.
Ændre din forskudsopgørelse
Finder du ud af i løbet af året, at din personlige indtægt bliver væsentligt ændret i forhold til det, der står i din forskudsopgørelse, skal du blot gå ind og ændre den på SKATs hjemmeside.
SKAT vil så forsøge at tilrette den skat, du skal betale, så du i sidste ende kommer til at betale den rette skat i løbet af året.
Typiske ændringer i dit liv, som påvirker forskudsopgørelsen:
- Din indkomst ændres
- Du får ekstra job som ansat i et andet firma
- Du optager gæld, hvor renter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst
- Du omlægger dit boliglån, så rentebetalingen stiger eller falder
I disse tilfælde er det en god ide at ændre på din forskudsopgørelse.
Forskudsopgørelsen er en form for regneark, der ligger på SKATs hjemmeside og indeholder økonomiske oplysninger om dig.