Balance i regnskab

Balancen er et øjebliksbillede

En balance (også kaldet en status) er en oversigt over, hvad virksomheden ejer og skylder på et givet tidspunkt. Der er altså tale om et øjebliksbillede, der kan være helt anderledes allerede dagen efter. Hvis for eksempel virksomheden ejer en ejendom, som den sælger den 5. januar 2021, indgår ejendommen i en balance pr. 31. december 2020, men er væk i en balance pr. en uge senere.

Balancen udarbejdes således altid pr. en bestemt dato. Balancen består af aktiver og passiver, hvor passiverne er en fællesbetegnelse for gæld og egenkapital.

Gæld i en virksomhed

Det giver næsten sig selv, at "gæld" modsat aktiver er "det man skylder væk". Gælden kan ligesom aktiver have mange former. Som eksempler kan nævnes:

  • Bankgæld
  • Gæld til leverandører
  • Moms
  • A-skat (skat tilbageholdt i medarbejderes løn)
  • Prioritetsgæld (kreditforeningslån i fast ejendom)
  • Pantebreve (private lån i fast ejendom)
  • Købekontrakter (f.eks. biler)

Kort- og langfristet gæld i en virksomhed

Ligesom der for aktiverne skelnes mellem omsætnings- og anlægsaktiver, skelner man for gælden mellem kort- og langfristet gæld, kortfristet gæld er den gæld, der forfalder indenfor relativt kort tid (normalt 1 år), mens langfristet gæld er den gæld, der først forfalder om lang tid. 

Som eksempel på langfristet gæld kan nævnes de fleste former for lån i fast ejendom. Ifht. de grundlæggende bogføringsprincipper er heller ikke denne skelnen af større betydning.

 

Egenkapital i en virksomhed

Egenkapitalen forklares ofte som "virksomhedens gæld til dens ejer", idet gælden modsætningsvis er det, virksomheden skylder "fremmede". 

Egenkapitalen i en virksomheds regnskab defineres således:

  • Egenkapital = Aktiver minus gæld

Dette svarer matematisk til at:

  • Aktiver = Gæld + Egenkapital

Summen af gæld og egenkapital kaldes også "Passiver", hvorved:

Aktiver = Passiver

Bemærk, at der her er tale om grundlæggende talsammenhænge, som gælder uanset virksomhedens forhold – på tilsvarende måde som at debet = kredit i hver enkelt postering i bogføringen. 

Egenkapitalen regnes således med fortegn: Er gælden større end aktiverne, er egenkapitalen negativ.

Egenkapitalen er udtryk for virksomhedens nettoaktiver –  eller virksomhedens værdi, om man vil. Det sidste skal dog tages med et forbehold. 

Hvor gælden som hovedregel kan indfries ved betaling af det bogførte beløb, så har aktiverne i princippet kun den bogførte værdi, hvis de kan sælges til denne værdi – ligesom den reelle værdi kan vise sig at være meget større.

Når man vurderer en virksomheds værdi, kommer man derfor ikke udenom at forholde sig til den måde, aktiverne er værdiansat på. 

Det er ikke nok at se på egenkapitalen, som den fremgår af regnskabet.

 

Start i dag, ikke i morgen. Hvis noget, så skulle du have startet i går
– Emil Motycka