4 typer af iværksættere

Beskrivelsen af de 4 typer iværksættere

• 1. Den vækstpotentielle iværksætter

  Som vækstpotentiel iværksætter har man en ambition om, at den velfunderede og næsten færdigt udviklede idé eller det projekt, man har været leder for det sidste stykke tid, skal udvikle sig til en virksomhed.
  
  Den må gerne vokse og få ansatte og helst en stor omsætning. Man har i hvert fald i forretningsplanen indregnet en løbende vækst over en vis årrække. I det hele taget er man ambitiøs med sin virksomhedsidé og med sit liv.
  
  Man vil opnå noget.
  
  Det at planlægge og få realiseret sin og måske sine kollegaers projekt i stor skala er en udfordring, man gerne satser alt på - også på en måde, så kæresten og familien må se mindre til en i en periode.
  
  For man er målrettet i forhold til de mål, man stiller dig selv. For at få den rette sparring og samling på alle trådene har man lavet en gennemarbejdet forretningsplan.
  
  Personlige forudsætninger
  Man er fagligt velfunderet – sandsynligvis med en længerevarende uddannelse inden for naturvidenskab eller andet eksakt fagområde.
  
  Man ser udvikling og nye tiltag som spændende udfordringer i sit liv og i samfundet i det hele taget. Man er sandsynligvis en mand.
  
  

  Tilegnelse af ny viden
  Opstår der et problem, vil man undersøge årsagen og derefter gå i gang med at finde løsninger. Man vil først søge på internettet, i opslagsbøger, gå på fagbiblioteker eller finde personer, der er specialister på det pågældende område.
  
  Man er ikke meget for at deltage i længerevarende kurser, men et fire timers seminar om et specifikt emne er ok. "Kort, præcist og videre til næste udfordring" kunne være et dækkende motto.
  
  Man deler gerne sin viden med andre – medmindre det er "kildekoden" til sin virksomhed – da man alligevel er i gang med næste generation af sit produkt.
  
  

  Udvikling/fornyelse
  Man er proaktiv, så hvis man kan fornemme, at omgivelserne og kunderne er ved at ændre holdninger og indkøbsmønstre, vil man gå i gang med at tilrette eller totalt ændre sin virksomhed, så den kan møde de nye krav, man forventer, der kommer.
  
  Vil nogen købe virksomheden, vil det være ok med denne type iværksætter, da det er udfordringer i projekter, man fokuserer på, og ikke nødvendigvis det at have en virksomhed.
  
  

  Erfaring fra praktisk rådgivning
  Man er fagligt velfunderet – sandsynligvis med en længerevarende uddannelse inden for naturvidenskab eller andet eksakt fagområde.
  Den vækstpotentielle iværksætter fremsender ofte en meget detaljeret forretningsplan, hvor hovedvægten er blevet lagt på en beskrivelse af produktet eller projektet, der skal gennemføres.
  
  Der er lavet en del research i forhold til kundesegmentet og potentielle kunder, men oftest bygger den på statistikker og andre oplysninger, der er fremskaffet fra sekundære kilder.
  
  Enkelte har den direkte kontakt til kunderne og har megen viden om markedet og dets behov fra et tidligere arbejde.
  
  Forskellige budgetter er udarbejdet og tallene analyseret helt efter bogen.
  
  Det største "hul" hos den vækstpotentielle iværksætter er ofte manglende indsigt, viden og realistiske vurderinger om markedets størrelse, kunder og indtrængningstiden på markedet.
  
  Derfor skal der arbejdes med at finde primære markedsdata og samarbejdspartnere med kendskab til iværksætterens kundegruppe. Når kunde-grundlaget er vurderet, skal vækstambitionerne ofte nedjusteres.
  
  Et andet problem for mange vækstpotentielle iværksættere er den manglende evne til at tænke i helheder, dvs. hele virksomheden.
  
  Ofte vil en produkt- og konceptprioritering medføre, at rådgivningsbehovet er af kompliceret teknisk eller fagligt art, mens vurdering af virksomheden som system / organisation ofte er mangelfuld.

  Det gode råd
  Det gode råd til den vækstpotentielle iværksætter vil være at fokusere mere på markedet og kunderne end på produktet. Den største hindring for vækst er ofte for få kunder, der vil købe det beskrevne produkt.
  
  

  Eksempler
  Ud af alle de personlige rådgivninger er 29% vurderet til at være vækstpo-tentielle iværksættere. Alle 34 personer er mænd.
  Eksempler på virksomheder er bl.a.: Softwareudvikling, salg af hardware, CRM-systemkonsulent, kommunikationsbureau, marketingvirksomhed, udvikling af medicoudstyr, business intelligence, design og produktion.
  
  

• 2. Den projektorienterede iværksætter

  Som projektorienteret iværksætter har man en stor faglig viden inden for et overvejende humanistisk fagområde.

  Måske er man cand. mag i kinesisk, skuespiller med erfaring i at lave rollespil for grupper af medarbejdere eller jordmoder, der kan se at førstegangsfødende ikke tilbydes de kvalitetskurser, der burde være tilgængelige.

  Man har dog ikke helt præcist styr på, hvad det er, man skal sælge, og hvad ydelsen koster, men det er heller ikke så vigtigt, da det er ideen og den ydelse, man vil tilbyde det omgivende samfund, der tæller. Indtjeningens størrelse er derfor ikke det afgørende argument for at starte.

  Motivationen for at starte kan være utilfredshed med de vilkår, arbejdsgiveren stiller til rådighed for klienter/kunder, som man har lyst til at gøre bedre.

  Eller man er måske midlertidigt ledig og kan se, at det er nu, man skal udleve sin drøm om at kunne tjene penge på den viden og erfaring, man har inden for sit fagområde.
  
  Personlige forudsætninger
  Virksomheden udspringer af den viden, man har fra en uddannelse, typisk en længerevarende uddannelse inden for humaniora eller samfundsfag.

  Virksomheden afspejler derfor, hvad man som person finder spændende, personligt udviklende og etisk forsvarligt.

  Man har antennerne ude og ved, og tager gerne stilling til, hvad der sker i nutiden. Man kan kun drive virksomhed, hvis man etisk kan stå inde for det, man leverer til kunderne.

  Ideelt set vil man gerne have det sådan, at det ikke er den nødvendige månedlige indtjening, der styrer udviklingen i virksomheden, men i større udstrækning ens egen lyst til personlig såvel som faglig udvikling.

  Man tænker ikke sig selv som "en virksomhed", men snarere som en der tjener penge på en anden måde end som lønmodtager. Man har ikke planer om at skulle ansætte folk, man vil hellere samarbejde med forskellige freelancere.

  Man har måske et par børn, en mand/hustru og fritidsinteresser, der er højt prioriteret.

  Tilegnelse af ny viden
  Man diskuterer ofte og gerne med fagkollegaer, hvorved man får ny viden, der bruges i virksomheden. Man deler gerne viden med andre, da man ved, hvor meget man får tilbage.

  Man er ofte aktiv deltager i netværksgrupper og diverse fora, idet man prioriterer at blive inspireret og være åben overfor så mange mennesker som muligt. Man mener, at så mange inputs som muligt giver styrke som iværksætter.

  Decideret forretningsmæssig viden vil man gerne tage på forskellige kurser og gerne sammen med andre, så emnerne kan diskuteres. Internettet er stedet, hvor man finder faktuel viden, som dog ikke kan stå alene.

  Sparring og rådgivning kan foregå med hvem som helst, så længe de forholder sig til problemet på en konstruktiv måde.
  
  Udvikling/fornyelse
  I samarbejde med ligesindede diskuterer man de udfordringer, man står overfor. Begynder kunder og omgivelser at ønske sig noget andet end det, man sælger, kan der godt justeres lidt på ydelsen, men at ændre ydelsen totalt vil være at gå på kompromis med faglighed og etik.
  
  Erfaring fra praktisk rådgivning
  Projektorienterede iværksættere kommer ofte med meget brede ydelser, de vil sælge, f.eks. "konsulent i Kina" eller integrationskonsulent. Det er ofte svært for iværksætteren at fortælle en kunde, hvad det er, hun sælger.

  Der skal derfor arbejdes meget med forretningsgrundlaget og med tilskæring af den ydelse, som en potentiel kunde skal købe.

  Når den "kommercielle idé" først har taget form, vil den følgende rådgivning følge normal procedure. Der skal vurderes, hvor stort kundegrundlaget er, hvordan man finder kunderne og hvordan budgettet skal se ud.

  Budgettet er normalt forholdsvis enkelt at udarbejde, da de faste udgifter er små og ret forudsigelige. Prisen for én ydelse er ofte ret høj, så på årsbasis skal der ikke sælges ret mange ydelser, før den forventede omsætning er hjemme.

  For en del af denne type virksomheder kan det være svært at finde det kommercielle i ydelsen, og det bliver derfor svært at finde et tilstrækkeligt antal kunder.

  Derudover er det typisk for denne type iværksættere, at der ikke kræves den store startkapital. Startgrundlaget for virksomheden er "det der sidder mellem ørerne" på iværksætteren, og det skal blot tilpasses de mest enkle og passende rammer for at få virksomheden i gang.

  Er ydelsen kommercielt egnet, skal iværksætteren ofte animeres til at have større økonomiske ambitioner på virksomhedens vegne, da en virksomhed med større indtjening end blot den forventede "løn til indehaver" har større chance for at overleve og udvikle sig.

  Det gode råd
  Det gode råd til projektiværksætteren vil være at få konceptualiseret og tydeliggjort ydelsen og fokusere på mulige kundeemner – samtidig med at projektiværksætteren skal motiveres til at tænke i vækst.
  
  Eksempler
  Ud af alle de personlige rådgivninger er 36% vurderet til at være "projektorienterede iværksættere". Heraf var de 20 mænd og 23 var kvinder.
  
  Eksempler på virksomheder er bl.a.: Indvandrerkonsulent, importformidling, oversættelsesbureau, design-koncept, udstillingskonsulent, eventmaking, grafiker, kunstformidlings- og boligindretningsvirksomhed, psykolog, filmproduktion, tekstil-designer, skulpturelt lys og danseinstitut.

• 3. Livsstils-iværksætter

  Som livsstils-iværksætter har man sandsynligvis et kreativt gen, som i de sidste år er blevet udviklet gennem uddannelse eller kurser.
  
  Man er måske blevet en habil glaskunstner, faldet over et koncept der sælger Aloe Vera eller slankeprodukter, har genfundet glæden ved at tegne og skrive eller fundet en mission i at yde personlige services til andre som f.eks. håndspålæggelse eller auratydning.
  
  Man har et stort ønske om, at virksomheden skal blive en del af ens liv. Men virksomhedsdelen skal ikke tage overhånd, så man ikke kan passe sine børn eller andre vigtige aktiviteter i sit liv.
  
  Man har ofte en uddannelse, men man bruger den ikke som udgangspunkt i virksomheden Det er ofte interesser fra fritiden, man ønsker omsat til start af virksomhed. Man er sandsynligvis en kvinde.
  
  Personlige forudsætninger
  Da man ofte ikke har en uddannelse som grundlag for at starte virksomheden, og sandsynligvis heller ikke flere års arbejde i en lignende virksomhed, vil virksomheden blive startet "con amora" - af kærlighed til emnet eller som en etisk nødvendighed.
  
  Man arbejder med noget, som man simpelthen mener, at mange andre også skal have glæde af. Og kan man tjene lidt penge på det eller bare leve af det, vil det være fint.
  
  Tilegnelse af ny viden
  Man går gerne på kurser og til andre sammenkomster, hvor man får mulighed for at lytte og diskutere.
  
  Det er vigtigt for denne type at få så meget viden som muligt, og man går derfor gerne til arrangementer, der har fokus på den ydelse eller det produkt, man sælger. Den forretningsmæssige viden finder man på iværksætterkurser og internettet.
  
  Udvikling/fornyelse
  Udviklingen af virksomhedens ydelse eller produkt foregår i tæt samarbejde med ligesindede, og den forretningsmæssige udvikling kommer oftest i anden række, da iværksætterens fokus er rettet på "livet med ydelsen eller produktet".
  
  Erfaring fra praktisk rådgivning
  Mange livsstils-iværksættere er meget entusiastiske i forhold til deres produkt eller ydelse og er af den opfattelse, at det bør alle andre også være.
  
  Der er også mange, der er interesseret – men sjældent så meget, at de vil købe til den pris, iværksætteren bliver nødt til at tage for ydelsen for at kunne overleve.
  
  Desuden er der ofte et sort marked for de ydelser, der sælges af livsstils-iværksætterne. Det gælder specielt inden for den alternative behandling, hvor der er mange, der praktiserer "på hjemmeniveau".
  
  Som rådgiver er det svært at hjælpe med at finde et forretningsgrundlag, der kan genere en rimelig indtægt. Derfor bliver livsstils-iværksætteren ofte nødt til enten at leve af en anden indkomst og/eller kun arbejde med virksomheden som bierhverv.
  
  Ofte vil livsstils-iværksætteren ikke være så fokuseret på indtjeningen og accepterer derfor at køre virksomhed på lavt blus. Småt er også godt nok, kan konklusionen være.
  
  Det gode råd
  Det gode råd til livsstils-iværksætteren vil være, at hun skal forholde sin virksomheds ydelser til det realistiske antal kunder, og hvad de vil betale for ydelsen.
  
  Derefter skal hun så vurdere, om hun kan tjene tilstrækkeligt med penge for at sikre et godt liv.
  
  Eksempler
  Ud af de personlige rådgivninger er 8% vurderet til at være livsstils-iværksættere. Heraf var ni kvinder og én mand.
  
  Generelt set er der forholdsvis mange flere livsstils-iværksættere, men da den specifikke rådgivning, som tallene er taget fra, kun vedrører iværksættere, der formodes at kunne leve af deres virksomhed, er livsstils-iværksættere svagt repræsenteret.
  
  Eksempler på virksomheder har bl.a. været: Massør, glaskunstner, zoneterapi, børnebogsforfatter, maleterapi og salg af slankekure, cremer, urteprodukter m.m.

• 4. Den traditionelle iværksætter

  Som traditionel iværksætter har man god faglig uddannelse som f.eks. tømrer, elektriker, frisør eller blikkenslager og er nu blevet træt af at være svend.

  Man kan lige så godt selv tjene de penge, mester tjener på en, da man mener, at det alligevel er en selv, der laver arbejdet.
  
  Det kan også være, at man ikke har en uddannelse inden for det område, man vil starte virksomhed i, men man har fået mulighed for at overtage et pizzeria eller en café eller åbne en butik med modetøj og brugsting i midtbyen.

  Helt typisk for denne iværksættertype er, at man har et meget veldefineret produkt eller en ydelse, som har været solgt igennem mange år på mere eller mindre samme måde.
  
  Personlige forudsætninger
  Det vigtigste for dig er at komme til at arbejde, producere noget og så tjene så mange penge som muligt.

  Ingen grund til så meget snak og planlægning, for det er ret klart, hvad det er, der skal sælges. Man er sikkert en mand, men en mode- og brugs-kunstbutik eller lignende startes ofte af en kvinde.
  
  Tilegnelse af ny viden
  Hvis man har en faglig uddannelse, er det sandsynligvis den viden, man vil bruge som baggrund for sin virksomhed, måske suppleret med et par kor-te kursusdage på en teknisk skole. Men ellers får man den viden, man har brug for, gennem det praktiske arbejde.
  
  Har man ingen uddannelse inden for området, vil man måske tale med en kammerat om, hvordan man håndterer arbejdet eller blot gå i gang og så se at få det lært. Hvor svært kan det være?
  
  Af den forretningsmæssige viden er det kun regnskab, told, skat og andre regler som staten påtvinger, man interesserer sig for – og man finder det ofte meget besværligt. Måske beslutter man, at man ikke vil lære det og lader en revisor om arbejdet.
  
  Udvikling/fornyelse
  Udvikling og fornyelse i virksomheden er ikke særligt højt prioriteret, da dens produkter og ydelser bygger på gamle traditioner og former, som kun langsomt kan ændres.
  Ændringer sker ofte først, når en yngre generation overtager eller køber virksomheden.
  
  En del at disse virksomheder bliver dog ved dygtighed og heldige sammentræf til vækstvirksomheder. Mange maskin-, elektro-, plast- eller tømrervirksomheder er blevet til store industriforetagender, når indehaveren har kunnet se mulighederne på markedet og udviklet og frembragt de produkter, som kunderne efterspurgte.
  
  Erfaring fra praktisk rådgivning
  De fleste traditionelle iværksættere har et klart defineret produkt. Salg af sandwich og pølser, modetøj, bygning af en mur eller tømrerarbejde til private og erhverv.

  De fleste mener også, at kunderne er der, man skal bare åbne døren til butikken eller sætte en annonce i avisen. Det betyder, at åbenhed overfor diskussion af forretnings- og kundegrundlag er lille.
  
  Til rådgivningen skal der bare laves et budget, for sådan et vil banken ha-ve, og det med regninger og betaling af moms skal revisoren tage sig af.

  Hvis budgettet viser, at der er penge nok til at leve for, vil rådgivningen normalt stoppe. Siger budgettet, at der er meget få penge at leve for, er der en vis åbenhed for at diskutere produktsammensætning og kunde-grundlag.
  
  Det gode råd
  Det gode råd til den traditionelle iværksætter er, at han fra start skal sikre, at administration og regnskab bliver varetaget af en kompetent person. Er der styr på "bøvlet", kan han koncentrere sig om arbejdet og måske udvikle nye og salgbare produkter/ydelser med stort salgspotentiale.

  
  Eksempler
  Ud af de personlige rådgivninger er 27% vurderet til at være traditionelle iværksættere. Heraf er 17 mænd og 15 kvinder.

  Eksempler på virksomheder er bl.a.: Tøjbutik, tømrervirksomhed, blomsterbutik, ventilationsvirksomhed, privat sygepleje, rengøringsvirksomhed, restaurant, pizzeria, grillbar og frisørsalon.