Efteruddannelse

Få VEU-godtgørelse under din efteruddannelse

Som selvstændig har du også mulighed for at efteruddanne dig, og der er mange muligheder at vælge imellem.

Mange selvstændige kan modtage VEU-godtgørelse, hvis de deltager i kurser og efteruddannelse. VEU-godtgørelsen kan udbetales i 19 uger om året og udgør den højeste dagpengesats.

Der ydes også kørselsgodtgørelse ved mere end 24 kilometer til og fra kursusstedet.

Betingelser for VEU-godtgørelse

En af betingelserne for at modtage VEU-godtgørelse er, at man lider et reelt løntab/indtægtstab ved at deltage i efteruddannelsen. Det er også en betingelse, at kurset er berettiget til VEU-godtgørelsen.

Du kan læse mere om mulige kurser via linket til Uddannelsesguiden, som du finder her: Voksen- og efteruddannelser (ug.dk)

I disse tilfælde kan du ikke modtage VEU-godtgørelse

Hvis du har gennemført en videregående uddannelse, og du har arbejdet indenfor dit uddannelsesområde i de seneste 5 år, kan du ikke modtage VEU-godtgørelse. Det er dog altid en god ide at kontakte uddannelsesstedet, som kan vejlede dig nærmere.

Udgiften til kurset betaler du selv som selvstændig, men du har mulighed for at trække udgiften fra i skat.

Du kan også finde mere information på Voksenuddannelse.dk

Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden.
Nelson Mandela