Tips til SEO
- Efter start
- Salg og markedsføring
- Tips til SEO
- Efter start
- Salg og markedsføring
- Tips til SEO
Nummer 1 i Google
5 tips til søgemaskineoptimering (SEO), som alle skal udføre for at kunne ligge nummer 1 i Google.
Googles søgemaskine leder altid efter de hjemmesider, som giver mest værdi for brugerne. Derfor er det vigtigt for dig at konstruere den mest relevante side for brugeren – som Google samtidig har nemt ved at forstå.
5 tiltag til søgemaskineoptimering
Google laver sin vurdering af en hjemmeside ud fra tusindvis af variable søgninger. Nogle har lille værdi for din placering i søgeresultatet, andre har stor betydning. Denne artikel har fokus på de 5 tiltag, der har stor betydning.
Når du opretter en ny side på din hjemmeside eller webshop, er der 5 ting, der har størst betydning for, at du bliver fundet af Google:
-
1) Skriv relevant indhold, der omhandler søgeordet
Den tekst, du skriver, skal oplyse brugeren, så der findes svar på de spørgsmål, der blev søgt efter i Googles søgefelt. Jo bedre du svarer på brugerens spørgsmål, jo bedre vurderes din artikel at være.
Søgte brugeren efter "Panto lampe", forventer brugeren at finde værdifulde oplysninger om den kendte Verner Panton Lampe. Og sikkert også om, hvor man kan købe den.
Fokusér dit indhold. Én artikel skal kun have én type indhold. Forsøg ikke at blande oplysninger om Panton lamper sammen med PH-lamper. Lav i stedet én artikel om PH-lamper og én om Panton lamper.
Når du skriver artiklen, skal du huske at bruge "Verner Panton lamper" flere gange i artiklen, så Google får bekræftet, at denne artikel handler om Verner Panton lampen.Dog skal du ikke skrive Verner Panton lampe i hver anden sætning, for så vil Google vurdere, at du spammer, og artiklen vurderes som ikke-relevant.
-
2) "Title Tag" skal beskrive indhold i teksten
Title Tag" er den blå tekst, der vises øverst i Googles søgeresultater – se illustration herunder:
Title Tag bruges både af Google og brugere til at vurdere, om siden er relevant for brugeren.
Google læser Title Tag og vurderer, om den forholder sig til indholdet. Finder Google sammenhæng mellem Title Tag og indhold, vurderer den, at denne artikel handler om Verner Panton lamper. For at få brugeren til at klikke på netop din Title Tag frem for den Title Tag der vises under din, skal teksten være så godt skrevet som muligt. Title Tag indskrives forskellige steder afhængig af dit websystem. I de fleste systemer er det nemt at finde. Et Title Tag skal holde sig på 50 tegn for at kunne stå på én linje
-
3) Skriv en sigende meta description
Meta description er den tekst, der vises sammen med søgeresultatet, altså indholdet efter den blå Title tekst. Denne tekst skriver du direkte til brugeren.
Teksten skal få brugeren til at klikke på dit blå link frem for linket nedenunder eller ovenover. Beskriv klart, hvad siden giver af værdi for brugeren, og giv en opfordring til at klikke.
Meta description må kun være på 150 tegn – og kun 100, hvis hele teksten skal vises på mobil. Læs mere om at skrive gode meta description tekster.
-
4) Brug de rigtige headings (overskrifter)
Google er blot en maskine, der besøger din hjemmeside og leder efter tekstinformationer, og du kan nemt hjælpe Google med at finde de rette informationer.
Hver side skal have en overskrift, og denne overskrift skal markeres med html-koden H1.
Gør du det, ved Google, at dette er den vigtigste tekst på siden. Laver du en underoverskrift, skal den markeres med koden H2. Underunderoverskrifter med H3 osv.
-
5) Brug en god billedtekst
Google kan ikke læse billeder – den kan kun læse tekster. Derfor skal du navngive dine billeder med sigende navne. Har du et foto af en Panto 40 Pendel lampe, kan navnet være "Panto-40-Pendel-lampe.jpg" og ikke ”img79137913.jpg”.
Når Google kan læse, at der på din side er en billedfil, der hedder "Panto-40-Pendel-lampe.jpg", konkluderer den, at siden er relevant ved søgninger på "Panton Pendellampe" fordi både:
- Title Tag,
- Meta description
- billedfilen
hedder noget med Panton Pendellampe.
Der er lang vej til at ligge nummer 1
Selvom du implementerer ovenstående, kommer du ikke nødvendigvis til at ligge nummer 1 i Google, men du har gjort det mere sandsynligt.
Jo mere specifikt og sjældent dit emne/produkt er, jo nemmere er det at blive nummer 1 på Google, da konkurrencen om emnet er meget mindre.
Har du en helt ny hjemmeside, vil der gå lang tid, før du kommer langt frem i søgeresultaterne. Bl.a. er det vigtigt, at mange andre hjemmesider synes så godt om din hjemmeside, at de vil linke til den. Det er langsigtet arbejde at arbejde med SEO.
Se video fra Google selv om deres anbefalinger mht. SEO og søgemaskineoptimering.
Få gratis Marketingbogen 2.0 – en grundig beskrivelse af arbejdet med SEO søgemaskineoptimering
Slow and stead wins the SEO race.