---
title: Hjælp til salg og markedsføring – introviden
description: Få hjælp til salg og markedsføring. Lær om grundlæggende parametre og kontaktparametre og få en god intro til marketingverdenen.
---

# Hjælp til salg og markedsføring

## Salg er ikke en eksakt videnskab.

I stedet skal du mere se det som en form for madlavning, hvor du bruger mange ingredienser i afmålte doser. På samme måde er det med salg. Din salgsstrategi virker, hvis den indeholder de rette ingredienser i passende doser.

## Øvelse gør mester med salg

Viden kombineret med megen øvelse er med til at lave den rette salgsstrategi. Som kok i salgskøkkenet har du nedenstående ingredienser at arbejde med.

Du skal tage udgangspunkt i din virksomhed og sammensætte de rette ingredienser i de rette mængder, da det vil hjælpe på dit salg.

Salgsparametrene er delt op i to områder:

- #### Grundlæggende parametre
  
  De grundlæggende parametre knytter sig til produktet og de områder, der ligger rundt om produktet. Hvert område skal analyseres, og derefter skal du handle på din nye viden. Nogle af de mest essentielle parametre, samt hvad de indebærer, lyder som følger:
  
    - **Produktudformning** – kvaliteten af din ydelse eller dit produkt.
    - **Emballage** – udformning, ensartethed, udstråling, miljøvenlig, genbrugelig, praktisk
    - **Sortiment** – bredt, dybt, brancherettet, fokuseret
    - **Pris** – [**prisfastsættelse**](https://startupsvar.dk/foer-start/markedsfoering/find-prisen-paa-dit-produkt?hsLang=da), lokkepris, psykologiske priser, tilbud, markedsorienteret pris m.v.
    - **Betalingsbetingelser** – [**kontant, kredit, rabatter etc**](https://startupsvar.dk/efter-start/oeg-dit-overskud/betalingsbetingelser?hsLang=da).
    - **Service** – forpligtelser over for køber, returret, e-services, før køb og efter køb.
    - **Beliggenhed** – ved kunder, ved grossist, tilfældighed.
    - **Personale** – optræden, viden, ekspertise, specialisering, holdning
    - **Distribution** – [**direkte salg, indirekte salg,**](https://startupsvar.dk/foer-start/markedsfoering/13-maader-at-markedsfoere-en-butik?hsLang=da) butikstyper, indkøbsforeninger, salgsvogn, pakning, den fysiske transport m.v.
- #### Kontaktparametre
  
  Når du efter bedste evne har fundet det rette udtryk for dit produkt eller ydelse, skal du kontakte kunden. Nedenstående er de kontaktparametre, du har til rådighed:
  
    - **Reklame** – annoncer, tryksager, internet, [**kataloger, brochurer**](https://startupsvar.dk/foer-start/markedsfoering/13-maader-at-markedsfoere-en-butik?hsLang=da), magasiner, løbesedler, biograf-, tv- og radioreklame, trafikreklame, butiksdisplay, Google Ads, udstillingsreklame, skiltning, reklamegenstande m.v.
    - **Sales** promotion – vareprøver, introrabatter, demonstration, udlån på prøve, butiksudstillinger, m.fl.
    - **Public Relations** – omtale, imagearrangementer, pressemeddelelser, events og undervisningsmateriale er gode bud herpå.
    - **Messe- og udstillingsdeltagelse**
    - **Sponsorering** – kultur- sports-, og miljøsponsorering.
    - **Personligt salgsarbejde** – [**salgsbreve**](https://startupsvar.dk/efter-start/salg-og-markedsfoering/salgsbrev-aida-metoden?hsLang=da), opsøgende salg, direct mail, sociale medier, [**netværk**](https://startupsvar.dk/foer-start/markedsfoering/brug-dit-netvaerk?hsLang=da)

## Prøv dig frem

Det er meget svært at finde den bedste måde at sælge sine produkter eller ydelser på. Omgivelserne ændrer sig løbende, så det, der virkede sidste år, virker ikke nødvendigvis i år. 

**Derfor:** Prøv dig frem, og justér dine aktiviteter løbende.

Går dit salg i stå, er der ikke andet for end at kigge på salgsparametrene igen og ændre på sammensætningen, så salget atter går opad.

![EF-HSM-981759394](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Billeder%20og%20annoncer/Efter%20start/ES%20Salg%20og%20markedsf%C3%B8ring/EF-HSM-981759394.jpg)

![FS-bannerannonce-2-395x329 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-395x329%20aar%202023.gif)

[![FS-bannerannonce-2-1440x440 aar 2023](https://startupsvar.dk/hubfs/Startupsvar/Ads%20skabeloner/Annoncer%20FS/FS-bannerannonce-2-1440x440%20aar%202023.gif) ](https://www.frie.dk/selvstaendig/forening/?hsLang=da)

> *Går dit salg i stå, er der ikke andet for end at kigge på salgsparametrene igen og ændre på sammensætningen, så salget atter går opad.*

Startupsvar.dk