Sådan fungerer
moms i Danmark
- Før start
- Administration
- Sådan fungerer moms i Danmark
- Før start
- Administration
- Sådan fungerer moms i Danmark
Moms lægges i salgsprisen
Moms er en afgift på 25 % til staten, som virksomheden indsamler fra kunderne ved at lægge den oven i salgsprisen. Virksomheden samler momsen sammen og afleverer den til staten hver tredje måned – hvis det er en nystartet virksomhed.
Du bliver moms-indsamler som virksomhed
Moms er altså ikke en skat eller afgift, som virksomheden selv skal betale – den skal bare indsamle den. Virksomheden får så lov at beholde den i én, tre eller seks måneder afhængig af virksomhedstypen. De fleste nystartede virksomheder kan beholde momsen i seks måneder, inden den skal afleveres til SKAT.
Virksomheder trækker købsmoms fra salgsmoms
Når en virksomhed køber en vare eller ydelse i Danmark, betaler den i første omgang den moms, sælgeren har lagt på. Men når momsen skal afregnes til SKAT, trækkes den moms, virksomheden har betalt, fra den moms, virksomheden har indsamlet.
Virksomhedens regnskabsprogram udregner automatisk dette.
Et eksempel på momsafregning
Nedenstående eksempel viser princippet i indsamling af moms og afregning af moms:
Du sælger: | |
4 timers konsulentydelse a 500 kr. | 2.000 kr. |
+ 25 % moms | 500 kr. |
At betale | 2.500 kr. |
Du køber: | |
En lommeregner | 200 kr. |
+ 25 % moms | 50 kr. |
At betale | 250 kr. |
Afregning af moms: | |
Salgsmoms | 500 kr. |
Købemoms | 50 kr. |
At betale til Told og Skat | 450 kr. |
Momsindberetning, nul moms og returmoms
-
Momsindberetning
Dit regnskabsprogram udregner hvor meget moms, du skal betale i en given periode. Afregningen foregår digitalt på SKATs hjemmeside. Når du har en virksomhed, får du en virksomhedsindgang på SKATs hjemmeside.
- Når du har fundet menupunktet Momsindberetning på SKATs hjemmeside, sker der følgende:
- Du indtaster de to tal (salgsmoms og købsmoms), som regnskabsprogrammet har udregnet.
- SKAT udregner den moms, du skal betale
- SKAT viser dig et kontonummer, du skal indbetale momsen på
- Du går til din netbank og overfører pengene
Du har nu afregnet din moms.
-
Nul moms
Hvis du ingen aktivitet har haft i din virksomhed i tre måneder, skal du alligevel gå til SKATs hjemmeside og angive, at du har 0 salgsmoms og 0 købsmoms.
Gør du ikke dette, får du en bøde.
-
Returmoms
Ved start af virksomhed har du måske brugt flere penge, end du har tjent. Det betyder i det tilfælde, at du har betalt flere momspenge, end du har indsamlet.
Har du det, vil du få moms-penge tilbage.
Hurra for stor momsbetaling
Du bør fejre, hver gang du indbetaler flere penge i moms, end du gjorde i sidste periode. Det betyder nemlig, at du har haft en større omsætning end sidste periode.
Samtidig kan du glæde dig over, at du er med til at opretholde et sikkert hospitalsvæsen, fine uddannelser og de andre goder, vi har i Danmark
Lykketræf i forretning kan fornemmes, opsøges, formes og skabes..