Baggrundsmusik i virksomheden

Regler for aftale med Koda

Har du en butik, restaurant, frisørsalon eller anden virksomhed, hvor du vil bruge musik i baggrunden? For at du lovligt kan bruge musikken, skal du have en musikaftale med Koda.

Koda samler penge ind til komponister

Koda er en nonprofitorganisation, der sørger for, at komponister og sangskrivere får betaling, når deres musik spilles offentligt. 

Koda indgår musikaftaler med alle virksomheder, der bruger musik, og sender betalingen videre til dem, der har skabt musikken.

Sådan får du en musikaftale med Koda

Du kan nemt og hurtigt oprette din musikaftale på Kodas hjemmeside 

Musik betaler sig

Musik påvirker både kunder og medarbejdere i din forretning. Det kan være med til at øge salget og skabe bedre trivsel hos personalet. Her får du tre gode råd til at bruge musik:

Find ud af, hvad du vil fortælle, og hvilke værdier, der ligger i virksomhedens brand. Er det moderne, gammeldags, sporty, hyggeligt, romantisk? Hvilken musik formidler brandets værdier?

Tag stilling til, hvor højt musikken skal spille. Skal den være diskret og skabe stemning, eller skal den have en aktiv og fremtrædende rolle?

Find ud af, hvordan musikken udvælges og varieres – fx rolig musik om morgenen og højere tempo om aftenen. Skal den varieres i løbet af året, ugen, måneden, dagen – eller skal den understøtte særlige kampagner?

De mest succesrige iværksættere, jeg kender, er optimistiske. Det er en del af stillingsbeskrivelsen.
Caterina Fake,
Iværksætter