Tilladelser ved start

Få de rette tilladelser

Når du har registreret din virksomhed, kan der være forskellige tilladelser, du skal have, før du kan drive din virksomhed lovligt. Når du har registreret din virksomhed og fået CVR nummer, kan der godt være særlige regler, du skal følge, og yderligere registreringer, du skal lave. Det kommer helt an på, hvilken type virksomhed du starter.

Alle virksomheder har regnskabspligt, men fx skal kun fødevarevirksomheder følge fødevarelovgivningen og forurenende virksomheder miljølovgivningen.

Fødevarelovgivningen – eksempler

Skal du starte restaurant, sælge grøntsager eller producere marmelade, er der en del regler, du skal sætte dig ind i og følge. Du må ikke begynde at sælge dine varer, før din virksomhed er godkendt under de regler, der ligger i fødevarelovgivningen.

Alkoholbevilling – eksempler

Hvis du har en cafe eller restaurant og skal servere alkohol for dine gæster, skal du søge om en alkoholbevilling. Alkoholbevilling | Drift af virksomhed | Politi

 

Miljølovgivningen

Skal du starte som mekaniker eller åbne et renseri, eller arbejder du med forurenende kemikalier, støjende maskineri eller udledning af dårlig luft, skal din virksomhed godkendes af din kommunes tekniske forvaltning.

Du kan google teknisk forvaltning plus dit bynavn for at finde frem til den.

FS-RV-155145904

Lokaler

Måske skal dit lokale godkendes til det erhverv, du udfører. Skal du bare arbejde med en PC og telefon, må du med stor sandsynlighed arbejde fra din bopæl.

Men skal du producere, larme, lugte, eller kommer der mange kunder til din virksomhed, skal området, du arbejder fra, være godkendt til formålet.

Kontakt din kommunes tekniske forvaltning og hør, hvad du må og ikke må.

Held for en iværksætter sker i det magiske øjeblik, hvor forberedelsen møder muligheden og udløser succes på et sekund.
Søren Hougaard
forfatter til bogen Iværksætterheld