Kommunens love og regler

Find vej i kommunens organisation, love og regler

Socialøkonomiske virksomheder har ofte svært ved at finde vej i kommunens organisation, love og regler. Få et overblik i dette indlæg.

Socialøkonomiske virksomheder har ofte en stor snitflade til kommunen. Det kan f.eks. være, hvis man i sin virksomhed ønsker at aktivere borgere, der er under en eller anden beskæftigelsesordning.

Find den rette person at tale med

Som socioøkonomisk virksomhed skal man altid huske, at det ikke er kommunen, man taler med. Det er en person, der er ansat i kommunen.

Der er måske 5.000 ansatte i en kommune, når man tæller alle skolelærere, socialpædagoger, administrativt personale, hjemmeplejen mv. med. Personen i kommunen kender ofte kun til de love og regler, der er forbundet med hans eller hendes arbejde.

Du skal derfor finde den person i kommunen, der helt specifikt arbejder med den problemstilling, du ønsker at få svar på.

Stil det rigtige spørgsmål til kontaktpersonen

Det kan være svært at stille det rette spørgsmål, når man ikke helt ved, hvad man skal spørge efter. Man vil jo bare tilbyde en spændende aktivitet for f.eks. en sindslidende, så hvorfor kan kommunen ikke bare sige, hvad man skal gøre for at få et tilskud til aktiviteten?

Nedenstående kan kvalificere din forståelse af det kommunale system og hjælpe dig til at stille de rette spørgsmål. Spørgsmål, der kan give dig gode svar at arbejde videre med.

Kommunens opbygning

Kommunen er sat i verden for at hjælpe og regulere en borger inden for bl.a. følgende områder:

  • Beskæftigelse – at få ledige borgere ud i virksomheder
  • Handicap og psykiatri – hjælp og afklaring af borgere med problemer
  • Familie, børn og unge – skole, børnepasning og fritid, familie og børneproblematikker
  • Ældre – plejehjem, ældrebolig, hjemmepleje
  • Kultur og fritid
  • Natur og miljø
  • Trafik 

Socialøkonomiske virksomheder har ofte størst interesse i området Beskæftigelse/ arbejde, da man her kan give en borger meningsfyldt arbejde i et udviklende arbejdsfællesskab.

FS-SV-1063296232

Beskæftigelsesområdet

Kommunens folk inden for beskæftigelsesområdet administrerer de love, som Folketinget har vedtaget inden for dette område. Mange af medarbejderne vil være ansat i Jobcentret.

En borger kan være ledig og forsikret fra en A-kasse. Man kan også være ledig uden forsikring og derved være på kontakthjælp eller andre kategorier af ledig uden forsikring.

En borger kan også være i arbejde, hvor der er opstået psykiske eller fysiske komplikationer, så her er indsatsen at fastholde borgeren på arbejdet.

Ledestjernen i arbejdet er dog altid: ”Hjælpe borgeren hurtigst muligt til selvforsørgelse.”

Kategorier af ledighed

Det er kompliceret at finde rundt i systemet. Den kommunale medarbejder kan heller ikke finde rundt i det, da love og regler ofte ændres.

Hver kommune kan organisere sig forskelligt. Aarhus kommune har pr. maj 2014 besluttet at dele ledige op i 11 kategorier. Hver kategori har forskellige regler og initiativer. De 11 kategorier er:

  1. Modtagere af uddannelseshjælp
  2. Kontanthjælpsmodtagere
  3. Selvforsørgere
  4. Forsikrede ledige
  5. Sygedagpengemodtagere
  6. Revalidenter
  7. Modtagere af ressourceforløbsydelse
  8. Ledige visiteret til fleksjob
  9. Personer i fleksjob
  10. Førtidspensionister
  11. Personer under integrationsloven

Hvis du som leder i en socialøkonomisk virksomhed skal arbejde med ledige, skal du i Aarhus forholde dig til disse 11 kategorier.

Ingen penge – men arbejdskraft

Man skal som socialøkonomisk virksomhed ikke forvente at modtage rede penge for det arbejde, man laver for en ledig. I bedste fald kan man fakturere 400 kr. om ugen for en mentorordning.

Man kan i en kortere eller længere periode have adgang til en arbejdskraft, der kan vise sig at være meget dygtig og produktiv eller en, der skal hjælpes på mange forskellige fronter.

Rimelighedskravet

Når en virksomhed skal have en borger i virksomhedspraktik eller løntilskud, skal den opfylde rimelighedskravet. Rimelighedskravet går ud på, at en virksomhed kun må have én borger i virksomhedspraktik eller løntilskud pr. 5 ansatte på ordinære vilkår.

Dette skaber en del problemer for socialøkonomiske virksomheder, da de ofte har få ansatte i ordinær beskæftigelse.


Aftale med kommunen

Har man bevist sit værd med at håndtere nogle af kommunens sociale forpligtelser og lavet et større salgsarbejde, kan man måske få en fast aftale med sin kommune.

Det kan være en aftale, der går ud på at kommunens medarbejder kan sende f.eks. 10 kontanthjælpsmodtagere i arbejdsprøvning.

Love og regler skal følges

Det, der er kendetegnende for socialøkonomiske iværksættere, er, at de finder løsninger på de udfordringer, de støder ind i.

Love og regler kan man også flytte lidt rundt med, hvis det kan hjælpe med at opnå et godt resultat.

Sådan tænker man ikke indenfor det offentlige, og det kan give nogle frustrationer og konflikter i samarbejdet mellem offentlige ansatte og socioøkonomiske iværksættere.

Som offentlig ansat skal man følge de love og regler, som Folketinget har vedtaget, også selv om de virker mod hensigten. De mest garvede offentlige ansatte kan dog fortolke reglerne, så man ofte kan finde løsninger på de udfordringer, man står med.

Salg til kommunen

En socialøkonomisk virksomhed kan også sælge produkter eller ydelser til en kommune. Som sælger kan man f.eks. sælge kursuspladser, mad eller afklaringsforløb. En sådan aftale indgås på almindelige kommercielle vilkår.

Det offentlige har dog ofte udfordringer ved at købe lokalt, da de er bundet af regler om offentligt indkøb.

Lykketræf i forretning kan fornemmes, opsøges, formes og skabes.
Søren Hougaard
forfatter til bogen Iværksætterheld