Trin 4: Salg og markedsføring

I dette punkt i forretningsplanen skal du:

  1. Beskrive, hvordan du kommer i kontakt med din kundegruppe
  2. Forklare, hvorfor den valgte måde er den bedste

Kunden bestemmer alt

Erfaring viser, at det sværeste ved at starte egen virksomhed er at finde et tilstrækkeligt antal kunder, der ønsker at købe det, man vil sælge. Det kan være svært at låne penge i banken, at udvikle sit produkt, at ansætte personale eller at lave momsafregning – men hvis kunderne stod i kø for at købe ens produkter eller ydelser, ville de fleste andre problemer synes noget mindre.

Kontinuerlig udvikling og vedligeholdelse

Markedsføring er lidt som at fylde benzin på en bil. Selvom bilen kører godt nu, skal der mere benzin på, når den har kørt godt 500 km. 

Selvom forretningen går godt i dag, skal man tænke på det fremtidige salg.

EF-HSM-1129819919

Intet marketing-universalmiddel

Det findes ikke noget mirakelmiddel inden for markedsføring, der gør, at salget med sikkerhed vil boome. 

Salg er en kombination af mange forskellige parametre som f.eks. marketingværktøjer, ydelsens kvalitet, timing, personlig energi og distributionskanaler. 

I forretningsplanskabelonen bliver følgende muligheder for markedsføring listet: 

  • Website – virksomheden skal have en god hjemmeside og et godt domænenavn
  • Fysisk materiale – du kan lave visitkort, flyers og brevpapir til virksomheden
  • Et logo – det vil også være godt at få lavet et logo til din virksomhed 
  • Netværk – identificer dit netværk og kontakt dem
  • Sociale medier – f.eks. Facebook, Instagram LinkedIn og YouTube
  • Direct Mail – send mail eller brev direkte til kunden
  • Telefonsalg – følg Direct Mail op med telefonen, eller bare start med telefonen
  • Annoncering – kan være kontaktmåde både on- og offline
  • Skiltning – har man en detailforretning, er det vigtigt med god skiltning
  • Præsentationsmateriale – flyers og andet materiale er måske vigtigt i din branche
  • Radio og TV – ofte for dyrt for iværksættere, medmindre man får gratis omtale
  • Messe og udstilling – muligvis et godt sted at få kontakt til kunder
  • Public Relations (PR) ved åbning af virksomheden – udnyt, at noget nyt sker

Hvilke salgs- og markedsføringsaktiviteter vil du bruge i din virksomhed – og hvorfor?

Download forretningsplan

Gå til download forretningsplan og find skabeloner til budgetter og forretningsplan.

Trin 5 Organisering

Det næste punkt i forretningsplanen beskriver vi, hvordan du håndterer de mange gøremål der følger med det at have en virksomhed. Gå til næste trin og se, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Gå til trin 5

Ude i en garage et sted er der en iværksætter, der er ved at producere et projektil med dit navn på.
Gary Hamel
founder af Strategos