Eksempel forretningsplan - Café

Se et eksempel på en forretningsplan på en sportscafé.

Her finder du et eksempel på en forretningsplan på en sportscafe. Forretningsplanen er skrevet ud fra den skabelon, du kan downloade her på startupsvar.dk.

Forretningsplanen fylder 13 sider og viser, hvordan en forretningsplan kan struktureres. Den er enkel, praktisk og forståelig. 

Download Thomsens Sportscafe forretningsplan (PDF)

Resumé fra forretningsplan for Thomsens Sportscafe

Jeg vil starte byens mest underholdende sportscafe med plads til 150 mennesker. Den er spækket med den nyeste teknologi, så man kan opleve alt inden for sportens verden fra de separate pulte ved hvert af de 40 borde. Jeg bruger et gennemprøvet koncept fra USA som udgangspunkt, og her har konceptet bestået i flere år.

Realistisk antal kunder

På grund af den store nyhedsværdi, vores kontinuerlige markedsføring og min tætte kontakt til byens fodboldklub og førstehold forventer vi fuldt hus det meste af ugen. I caféen er der plads til 150 personer. 

  • Fra mandag til onsdag forventer vi 60 % belægning med udskiftning af kunder 2 gange. 
  • Fra torsdag til søndag forventer vi 80 % belægning med udskiftning af kunder 3 gange. 

Vi forventer, at hver kunde bruger 140 kr. per besøg. Det svarer til fire-fem genstande, eller en genstand og menu.

Pris for produkt og ydelse

Vi satser på en moderat prispolitik. Et måltid skal ligge på niveau med Jensens Bøfhus og Pizza Hut, og det samme for drikkevarer.

  • Drikkevarer: gennemsnitlig dækningsgrad 70 %
  • Fødevarer: gennemsnitlig dækningsgrad 65 %, 
  • Sportseffekter: gennemsnitlig dækningsgrad 75 % 
FOR-958136346

Ejerforhold i virksomheden

Virksomheden er et personligt ejet firma, som stiftes af mig, Mogens Thomsen. Jeg er uddannet tjener og har fungeret som sådan i mange år, de sidste år som bestyrer af et større værtshus.  Jeg er i dag 35 år og har spillet topfodbold i den lokale klub, som er tilknyttet markedsføringen af klubben. 

Økonomi i virksomheden

For fem år siden besluttede jeg, at jeg på et tidspunkt ville have egen cafe. Så i dag står der 200.000 på en etableringskonto. Jeg har fået tilsagn fra tre personer, der er villige til at kautionere for hver 20.000 kr. Desuden har jeg en ejerlejlighed med en del friværdi. 

Download forretningsplan-skabelon

Gå til download forretningsplan og find skabeloner til budgetter og forretningsplan. 

Kvalitet er aldrig et tilfælde. Det er altid et resultat af intelligent indsats.
John Ruskin
engelsk forfatter