Socialt arbejde kan måles
- Før start
- Socialøkonomisk virksomhed
- Socialt arbejde kan måles
- Før start
- Socialøkonomisk virksomhed
- Socialt arbejde kan måles
Mål den sociale værdi
Den socialøkonomiske virksomhed bør kunne måle den sociale værdi, den siger, den udfører. Der er mindst tre grunde til, at en socialøkonomisk virksomhed bør forsøge at måle den effekt, den har på sin målgruppe:
De tre grunde:
-
Skal selv kunne forstå, hvad den laver
I en socialøkonomisk virksomhed er selve formålet med driften at give en mærkbar social værdi til den målgruppe, man har valgt. Det kan være en stor hjælp i selve udformningen af ens aktiviteter, hvis man har den sociale værdi for øje.
Skal den handicappede blot arbejde i virksomheden – eller er målet, at den handicappede skal arbejde, oplæres og finde sine sociale kompetencer, der gør, at han kan flytte i egen lejlighed og få et almindeligt ubeskyttet arbejde?
-
For at tiltrække sponsorer og investorer
Som socialøkonomisk virksomhed har man mange interessenter. Skal man overbevise private virksomheder, fonde og private om, at de skal støtte virksomheden, vil det være en fordel at kunne dokumentere, at man gør noget godt.
Specielt private virksomheder er vant til at tænke: "Hvad får jeg igen for min investering?" Kan man uden tøven sige, at for 10.000 kr. får 10 børn skolepenge til 4 års skolegang, er man nået tættere på at være attraktiv for sponsorer.
-
For at leve op til kommunens og statens udbudsregler
Alle aktiviteter i det offentlige bliver i dag dokumenteret og evalueret. Skal man lave arbejde for kommuner eller staten, skal man ofte leve op til de samme dokumentationsregler.
Det offentlige tænker, ’skal vi købe en ydelse af en virksomhed, skal den kunne dokumentere, at den laver ydelsen mindst lige så godt og billigt, som det offentlige selv kan’.
Måling af socialt arbejde
Der er mange og lange diskussioner af, om man kan måle social værdi. Alle er enige om, at det ikke er nemt, og at man skal passe på ikke at måle på de forkerte ting.
En enkelt model til at vise samarbejdspartnere og andre interesserede at man gør en forskel, er nedenstående 4-punkts ”Logic Model”.
Beskriv 4 punkter om din virksomhed
Hvis man på f.eks. sin hjemmeside og i sin årsrapport kan beskrive nedenstående for interessenterne, er man kommet langt:
-
Input
Hvilke ressourcer af penge, personale og udstyr går ind i aktiviteten? Det er med til at vise, om det input af ressourcer, der tilflyder virksomheden, kan retfærdiggøre nedenstående outputs.
-
Activity
Hvilken aktivitet udføres for det input af kurser, produktion og salg, der tilføres? Interessenter, der undersøger jeres aktiviteter, skal hurtigt kunne overskue, hvilke input der er forbundet til hvilken aktivitet.
Det er specielt vigtigt at vise forbindelse mellem input og aktivitet, hvis virksomheden har mange forskellige aktiviteter kørende. Har man det, er det nemt at komme til at blande dem sammen. -
Output
Hvilken umiddelbar social effekt har aktiviteten for personen/sagen i målgruppen eller samfundet? Fx:
- Den handicappede tjener egne penge
- Der sendes 30 cykler til Afrika
- Den isolerede indvandrerkvinde kommer ud af hjemmet og kommer i kontakt med ressourcestærke kvinder
-
Outcomes
Hvilken ændring har output på målgruppen på længere sigt, f.eks. et til to år efter output?
Det kunne f.eks. være følgende:- Den handicappede er kommet i ustøttet beskæftigelse
- De 30 cykler har givet 30 familier et indtægtsgrundlag, da de dagligt kan transportere afgrøder til markedet
- 30 % af de isolerede indvandrerkvinder starter på en uddannelse, og 25 % har fået arbejde
Success is a lousy teacher. It seduces smart people into thinking they can´t lose.