Lav personaer
- Efter start
- Salg og markedsføring
- Lav personaer
- Efter start
- Salg og markedsføring
- Lav personaer
Hvordan ser din kunder ud?
Hvis du laver en personlig beskrivelse af din kunde, bliver salget meget nemmere. Denne beskrivelse kaldes en persona. Der er mange parametre, der skal passe sammen, før kunden overfører sine penge til dig. Et af de vigtigste er dog, at du kender din kunde så godt, at du nærmest føler hans behov, ønsker og drømme.
Kender du kundens behov, ønsker og drømme, kan du præsentere dit produkt på en sådan måde, at han med glæde vil handle med dig.
Kom ind i kundens hoved med en persona
En måde, du kan trænge ind i kundens hoved på, er at udarbejde en persona. En persona er en semi-fiktiv beskrivelse af din ideelle kunde, der er baseret på data om virkelige kunder og kvalificerede gæt på egenskaber i forhold til demografi, adfærdsmønstre, motivationer og mål.
Har du flere kundetyper, laver du en persona på hver kundetype.
Skabelon til en persona
En persona må ikke være en kedelig opremsning af fakta. Den skal være som en god historie, du fortæller til en ven. Her er nogle karakteristika, du kan bruge til at udvikle kundens persona:
- Navn
- Alder
- Job
- Påklædning
- Personlige og professionelle ambitioner
- Problemer og udfordringer
- Interesser
- Adfærd på sociale medier
- .....
Find også et foto, der kan repræsentere din persona. Et foto gør din fortælling endnu mere nærværende, så du virkelig kan se din kunde for dig.
Eksempel på en persona
Du har startet en webshop, der sælger smukke smykker til voksne kvinder. Smykkerne er moderne i sit udtryk og er produceret bæredygtigt og socialt ansvarligt af enlige mødre i Sydafrika.
En af de målgrupper, der kunne være kunder hos dig, er veluddannede kvinder med et godt job. En persona fra denne målgruppe kunne se således ud:
Helga Pi Johannesen – en persona
Helga Pi Johannesen er kontorchef i Region Syddanmark i afdelingen for brugerdreven innovation. Hun har 15 personer under sig, og hun synes, at det er et rigtigt spændende job med både udfordringer og personlig tilfredsstillelse.
Hun er uddannet Cand.ling.merc. fra Aarhus Universitet, 44 år og gift med Johannes, der har en overordnet stilling i en bank. De bor begge i Odense.
Helga er formand for et netværk af erhvervskvinder i Odense og i bestyrelsen for den internationale skole. Hun elsker at rejse og møde mennesker og er ofte ude at holde foredrag om brugerdrevet innovation, som hun også underviser i på SDU.
Helga køber dyrt, men casual tøj til arbejdet og går ofte med smykker, der på en diskret måde fremhæver smag og holdning. Hun slapper af med Alt For Damerne og en god bog, hun læser Politiken, og Facebook kan hun heller ikke holde sig helt fra. LinkedIn bruger hun til professionelt brug. Hun føler sig privilegeret og vil gerne hjælpe andre.
Hvordan ser dine personaer på dine ideelle kunder ud?
Læs mere om persona på BrandMovers hjemmeside.
A brand is a voice and a product is a souvenir.