Kasseregnskab
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Kasseregnskab
- Efter start
- Regnskab og bogføring
- Kasseregnskab
Du skal føre et kasseregnskab
Når du modtager kontanter fra kunder, skal du føre et kasseregnskab. Det er lovpligtigt. Du skal dagligt føre et kasseregnskab/en kassekladde, hvis din virksomhed kommer i kontakt med rede penge – dvs. kontanter.
Har du en butik, cafe eller klinik, betaler dine kunder ofte med kontanter. Disse penge putter du så i en pengekasse, og det er denne transaktion, der skal registreres.
Registrer ind- og udbetalinger med kasseapparat
Du skal registrere alle de ind- og udbetalinger, der sker til og fra kassen. Butikker, cafeer og restauranter vil ofte registrere ind- og udbetalingerne i et kasseapparat. Har du et kasseapparat, kan du bogføre dagens ind- og udbetalinger til kassen med et samlet beløb, da du kan redegøre for sammentællingen i form af en kassestrimmel.
Stemmer kassen?
Du har pligt til at afstemme kassebeholdningen med kasseregnskabet og bogføre evt. kassedifferencer med det samme. Hæver du penge fra kassen privat, eller indskyder du beløb privat, skal det fremgå af kasseregnskabet.
Har du en klinik, er kasseregnskab enkelt
Har du en klinik, har du forholdsvis få transaktioner pr. dag, og din registrering kan gøres enkelt:
- Regninger til private kunder udstedes i nummerorden via en dags dato blok eller fra din computer, og dagens sammentalte og sammenhæftede regninger benyttes som bilag, hvorefter dagens omsætning indbetales på virksomhedens bankkonto.
Hvis du på denne måde sørger for, at dagens kontante omsætning sættes i banken hurtigst muligt, og indtil da holdes adskilt fra andre pengebeholdninger, så har du begrænset besværet omkring kasseregnskabet væsentligt. Det forudsætter dog, at alle virksomhedens omkostninger på den ene eller den anden måde betales direkte fra virksomhedens bankkonto.
Kasseregnskab gælder kun kontanter
Du behøver ikke føre et lignende kasseregnskab med ind- og udbetalinger til og fra bank eller giro. Du kan nøjes med at bogføre disse ind- og udbetalinger.
Tro er at tage det første skridt uden at du kan se hele trappen.