Etableringsbudget

Penge til etablering

Et etableringsbudget viser, hvor mange penge du skal bruge for at etablere din virksomhed. I etableringsbudgettet står nemlig, hvor mange penge du skal bruge for at købe de ting, der er nødvendige for overhovedet at åbne virksomheden. 

Det beløb, der kommer til at stå som totalen på dit etableringsbudget, er altså penge, som du på den ene eller anden måde skal finde for at finansiere etableringen af din virksomhed

Stort etableringsbudget – eksempel

Det er ret forskelligt, hvad den enkelte virksomhed har brug for. En butik, der skal sælge guldsmykker med indlagte diamanter, skal bruge mange penge til at fylde sit lager op og til at leje en god forretning på hovedgaden med panserglasvinduer og overvågningskameraer.

Lille etableringsbudget – eksempel 

En IT-konsulent, der løser softwareproblemer for mindre virksomheder, har derimod oftest kun brug for den viden, han allerede har erhvervet, en bil og en pc. 

Med det til rådighed vil han have en fuldt udstyret virksomhed. Det samme gælder for softwareudviklere, der er ved at lave et spil eller et andet smart stykke software. De kræver ofte kun penge til at leve for. Er man studerende, klarer man det ved at leve af sin SU.

Se eksempel på poster i et etableringsbudget – også kaldet startbudget.

Download skabelon til etableringsbudget 

Gå til vores downloadcenter, og find skabeloner til budgetter.

 

En vision uden man gør noget ved den er bare en hallucination.
Thomas Edison
opfinder af lyspæren